PDF Explorer

 


Logo

PDF Explorer - Brugervejledning
 
 
Hjemmeside  Support e-mail  Forum
Copyright© 2002-2008 RTT

Engelsk oversættelse af Sabre Wolfy

Denne danske oversættelse af P. Allan, juni 2008


Dette er ikke den komplette brugervejledning.

Derimod er det en oversættelse af nogle af kapitlerne i den komplette PDF Explorer-brugervejledning, som er skrevet på portugisisk. Denne oversættelse er fremstillet for at hjælpe brugere, som har besvær med at bruge programmet og som behøver en dansk brugervejledning. Den vil blive suppleret efter behov.

Hvis du har lidt tid til overs og kunne tænke dig at deltage i PDF Explorer-projektet, er du velkommen. For tiden er der behov for oversættelser til flere sprog af programbrugerfladen og denne brugervejledning. Der er også brug for fremstilling af grafik til knapper og ikoner samt HTML/CSS skabeloner for at give HTML tabeludtrækkene et pænere udseende. Det er kun eksempler. Hvis du kan assistere på andre områder, så sig bare til.

Deltagere i PDF Explorer-projektet får altid en gratis personlig licens, således, at de lovligt kan bruge PDFE i kommercielt øjemed uden restriktioner.